nicklas_mads_til-hjemmeside_1920_002

Psykologiske greb i dit content for bedre konverteringer

Opdag psykologiske greb for at booste din markedsføring: Lær om urgency, scarcity, social proof mm. for bedre konverteringer.

Intro

Der findes en række psykologiske greb, når det kommer til markedsføringskampagner. Mange af dem lægger vi slet ikke mærke til. Men når du læser denne artikel, vil du helt sikkert kunne genkende langt de fleste af disse greb. Måske har du endda ubevidst selv brugt nogle af dem. 

Det er afgørende for virksomheder at forstå og anvende psykologiske greb. Sådan kan man skille sig ud og engagere sin målgruppe effektivt med deres annoncer og content. Når du får disse greb ind i dine videoer eller andet content til markedsføring, kan det virkelig rykke ved konvertingerne og engagement. Her er ser vi dybdegående på nogle hovedstrategier.

Urgency (hastighed)

At skabe en følelse af hast kan drive hurtige beslutninger og handlinger. Når der kommer tidsbegrænsning på dit tilbud, føler vi os ofte nødsaget til at handle nu. Dette sker når vi kan se at der ikke er meget betænkningstid. Dette bliver brugt overalt. Fx ved alle forretninger, der afholder black friday og har et tilbud, der kun kører om fredagen. En begrænset tidskampagne, der fremhæver, at et tilbud udløber snart, kan motivere kunderne til at handle hurtigt for ikke at misse en god handel. Dette udnytter vores naturlige tendens til at undgå at gå glip af muligheder. 

Så overvej om du kan lægge vægt på dette i dine videoer. Fx hvor du prøver på at sælge noget eller få nogle konverteringer. Fortæl at det kun er muligt at få en gratis konsultation i denne uge. Eller endda bare fortælle at det er i en begrænset periode uden at give en konkret tidshorisont. Det vil straks få folk til at tænke, at de er nødt til at slå til nu.

Behind the scenes på videoproduktion
Behind the scenes på videoproduktion

Scarcity (knaphed)

Lignende til ‘urgency’, fungerer ‘scarcity’ ved at skabe en følelse af eksklusivitet og begrænsning. Ved at fremhæve, at et produkt er i begrænset oplag eller kun tilgængeligt for en kort periode, øges dets tiltrækningskraft. Folk værdsætter naturligt ting, der er sværere at få.

Hvis du gør opmærksom på, at der er begrænset antal eller “så længe lager haves” giver det også din målgruppe en følelse af, at de nødt til at træffe en købsbeslutning inden det er for sent. Det giver også straks mere værdi til det, du sælger. Jo mindre der er af det produkt du sælger, jo mere værdi har det for dine kunder.
Du kan implementere dette psykologiske greb i dine videoer. Fx ved at nævne det eller endnu bedre vise det, hvis du har et fysisk produkt. 

Social proof
Social proof

Social Proof

Social proof hjælper med at opbygge tillid og troværdighed. Ved at vise, at andre mennesker (især dem vi beundrer eller stoler på) godkender et produkt eller en service, føler vi os mere sikre i vores beslutning om at følge trop. Det kan være testimonials, hvor kunder, influencere eller kendisser fortæller om, hvor glade de er for dit produkt eller service.

Dette psykologiske greb giver en enormt tryghed. Når man kan se i en video at andre er tilfredse med købet og anbefaler det. Så se om du kan få nogle kundeudtalelser med i dine videoer eller lav separate testimonials. Dette er især vigtigt for nye virksomheder og brands, der endnu er mindre kendte. Det kan være med til at tippe vægten ift. om folk køber eller vælger en konkurrent.

Authority (autoritet)

Autoritet påvirker vores tillid til information eller produkter. Når en ekspert eller en respekteret person inden for et område anbefaler noget, er vi mere tilbøjelige til at se det som troværdigt og værdifuldt.

Der er mange måde at fremvise sin ekspertise på video. En af de mest simple og effektive måder, der er videnskabeligt bevist er fx hvis man taler om noget videnskabeligt. Så giver det meget mere autoritet, hvis personen står i en hvid kittel og med briller. Så får vi underbevidst indtrykket af, at det må være en meget klog på området. Dermed tager vi hans/hendes ord for gode varer. Også selvom det bare en en skuespiller, der står der.

Videoproduktion autoritet og ekspert
Videoproduktion autoritet og ekspert

Reciprocity (gensidighed)

Gensidighed er baseret på idéen om at give for at få. Når virksomheder tilbyder noget gratis eller nyttigt, som med en virksomhed, der giver en gratis e-bog, føler folk en indre forpligtelse til at gengælde. Dette fører ofte til køb eller loyalitet overfor branded. Ligeledes giver nogle fysiske butikker vand, kaffe eller andet, når man bare kigger i butikken. Dette giver os et større ønske om ikke at skylde dem noget.

Det er ikke altid, at dette psykologiske greb er nok til et direkte salg. Men i det lange løb, vil folk have en masse goodwill over for dig og dit brand, når man gentagne gange kan se, at du bliver ved med at give værdifulde ting gratis. Dette er især godt i videoer og andet content, der ligger i den øvre halvdel af din salgsfunnel. Så når du efter noget tid spørger om noget til gengæld, vil der være større chance for et ja. Og jo højere værdi du giver, jo større er chancen for at folk vil give dig noget igen.

Commitment & consistency (forpligtelse og konsistens)

Når folk først har forpligtet sig til en lille handling, som at sætte et personligt mål med en app, er de mere tilbøjelige til at opretholde en konsekvent adfærd, der stemmer overens med denne forpligtelse. Dette skaber en dybere engagement og brug af produktet. Effekten er endnu større, hvis de forpligter sig offentligt eller overfor andre.  Hvis man siger til andre, at man har tænkt sig at løbe et maraton, er der langt større chance for at man opnår det. Du kan bruge dette psykologiske greb i video content ved at lave en stærk CTA (call to action). Fx noget der får folk til at booke et møde. Når det er booket, er der stor chance for, at de overholder aftalen. Et andet eksempel kunne være i et webinar. Her kan du bede dem om at kommentere nogle ønsker eller mål seerne har inden for emnet.

Liking (sympati)

Vi er naturligt tiltrukket af og påvirket af dem, vi kan lide. Reklamekampagner, der fremhæver ægte kundehistorier eller skaber en følelsesmæssig forbindelse, kan skabe en stærkere tilknytning til et brand. Hvis vi kan lide menneskerne og virksomheden, får vi lyst til at bruge mere tid sammen med dem. Eller endda at købe fra dem. 

Udfordringen ved dette er, at vi jo ikke kan få alle til at kunne lide os. Men ved at være os selv og være autentisk i video content, højner vi i hvert fald chancen for, at dem vi selv gerne vil arbejde sammen med, også kan lide os og vil have interesse i at arbejde sammen eller købe.

Fear of missing out (FOMO)

FOMO er et psykologisk greb, der udnytter vores frygt for at gå glip af noget stort eller eksklusivt. Ved at skabe en følelse af akut knaphed, som med en rejsearrangør, der har et weekendtilbud, der er først til mølle, motiveres folk til at handle hurtigt for at undgå at misse en unik mulighed. Hvis tilbuddet er så godt, at det føles fjollet ikke at købe med det samme, kan det få folk til at foretage et køb. Derfor kan det være smart at tilføje ting som “gå ikke glip af denne mulighed”/ “Det her vil du ikke gå glip af” direkte eller indirekte i dit content. For at give en følelse af FOMO.
FOMO har i nogle sammenhænge en negativ association. Men tag ikke fejl at, hvor stor indflydelse det kan have på folks handlinger.

Konklusion

Disse psykologiske greb er kraftfulde værktøjer i markedsføringens verden. Når de anvendes strategisk og etisk, kan de forbedre engagement, drive salg, og skabe varige forhold mellem mærker og deres kunder. Som markedsførere er det vigtigt at balancere disse teknikker med ægte værditilbud for at opbygge tillid og loyalitet hos forbrugerne. På trods af at disse helt klart har en effekt hos modtagerne, er folk stadig kloge nok til at gennemskue, hvis det er tomme kalorier. Sørg derfor for at de bliver brugt i sammenhæng med autentisitet og ægte, høj værdi. Sådan vil det virke af de rigtige årsager og skabe langvarige, tilbagevendende og tilfredse kunder.

Hvis du ønsker mere hjælp til at begynde med video i din virksomhed, eller få dit content til nye højder, så kontakt os – Vi elsker at hjælpe!

Hvem er MW Film

Vi er en lille virksomhed på Fyn med stor passion for at producere videoer til virksomheder.

Vi elsker at hjælpe andre med at visualisere deres historier og brand. Vores mål er at kunne levere den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi laver videoproduktion på Fyn og resten af landet. 

Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dit projekt.

Mandag – Fredag kl. 9.00 – 17.00

professionel dronevideo produktion - boost dit virksomheds salg

    Har du brug for et tilbud på videoproduktion?

    Udfyld formularen her og du vil blive kontaktet af os hurtigst muligt.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *