nicklas_mads_til-hjemmeside_1920_002

Processen i vores videoproduktion

Filmproduktion kan være uoverskueligt. Og det kan være svært at finde rundt i hvordan det foregår. Se hvordan det foregår hos os.

Introduktion til vores videoproduktionsprocess

Måske har du aldrig fået produceret en film for din virksomhed før og kunne godt tænke dig at vide, hvad du er ved at begive dig ud i, måske har du prøvet det før, men det hele var lidt uklart, eller måske står processen helt klar for dig fra dine tidligere erfaringer og du er bare nysgerrig på hvordan vi gør det.

Hos MW Film har vi ikke opfundet den dybe tallerken når det kommer til processen bag filmproduktioner. Vi har ladet os inspirere fra steder, hvor det fungerer ret godt og tilpasset det til vores virksomhed. Vi har bl.a. erfaring fra spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm, som vi har ladet os inspirere af. Og selvom det vi laver sjældent er helt så stort og komplekst, som en spillefilm, så er der rigtig mange gode elementer at tage fat på herfra.

Overordnet set består en filmproduktion af 3 faser

– Pre-produktion

– Produktion

– postproduktion

Pre-produktion: Alt det der foregår inden optagelserne

Når man får lavet film ved os foregår det på følgende måde:

Vi får kontakt – enten via telefon, mail eller ja, nogle gange ude i virkeligheden. Men her plejer det at være en uformel og helt uforpligtende snak. Her får vi kort og godt hørt hvad dine ønsker, behov og ideer er. Måske er det en enkelt film, måske mange. Måske ved du præcis, hvad den skal indeholde og måske har du ingen ide og ønsker hjælp til at finde ud af det. Det hele er ganske fint. Hvis vi får nok information omkring projektet her, vil vi kunne give et bud på en prisklasse, som vi får regnet på. Vi kan så finde ud af om prisen på filmproduktionen passer til jeres budget. Hvis det er helt ved siden af, ser vi på hvad der kan blive justeret på, så vi rammer et produkt, der ligger inden for jeres budget.

Herefter tager vi et møde, hvor vi sammen lægger en plan og går lidt mere detaljeret til værks ift. filmens indhold, forventninger og formål og vi lærer jer lidt bedre at kende, så vi kan få det til at ramme jer og jeres identitet. Det er også her vi laver en plan og tidsplan for filmproduktionen, så I har en ide om, hvornår i vil have et færdigt produkt klar.

Herefter går vi i gang med at forberede alt det, der skal forberedes, så vi er klar til at optage. Afhængig af projektet kan dette være meget omfattende og tage mange dage, og nogle gange tager det knap en dag. Det kommer meget an på, filmen. Vi plejer at holde jer opdateret og rådføre os med jer undervejs, så i hele tiden er med undervejs i processen i filmproduktionen og ved, hvad der foregår.

Produktion: Her optager vi materialet

Det er her vi filmer og får alt materialet i kassen. Faktisk er dette sjældent særligt kompliceret, hvis pre-produktionen er gjort ordentligt. Denne del kan tage lige fra en halv dag til mere end en uge, hvis det er det dit projekt kræver. Det her er helt klart den sjoveste del af filmproduktion efter vores mening. Vi er ude i marken sammen med jer og får jeres vision i kassen.

Post-produktion: Alt efterarbejdet

I denne del af filmproduktionen klargører vi materialet og bearejder det, så alt forberedelsen optagelserne bliver til et færdig produkt. Her klipper vi, laver lyd, grade og hvad der ellers kræves for at din film bliver helt færdig. Når vi har noget, der er tæt på at være et færdigt produkt, sender vi det din vej, så du kan komme med feedback og rettelser, så du får et produkt, du er glad for. I denne del vil vi selvfølgelig komme med vores egne bud på, hvad der vil være godt og mindre godt ud fra vores erfaring med mange filmproduktioner. Så en gang i mellem kan vi godt anbefale dig noget, der ikke helt stemmer overens med, hvad du havde tænkt, hvis vi mener at det er det bedste for filmen. Men i sidste ende er det vigtigste at du er tilfreds med resultatet. Tiden i post-produktion afhænger endnu engang af projektets kompleksitet. Det kan være fra et par uger helt op til et nogle måneder. Dette plejer vi dog at have på plads i preproduktionsfasen

Herefter har I en færdig film, som I kan bruge og forhåbentlig få stor glæde af.

Dette er selvfølgelig kun en overfladisk gennemgang af filmproduktioner her hos os, men vi tvivler på at de fleste vil få glæde af at høre alle de små detaljerne i hver enkelt fase. Det er i øvrigt også meget forskelligt, hvad de enkelte faser indeholder alt efter projektet og kundens ønsker.

Vi håber at dette gjorde jer lidt klogere på, hvordan filmproduktion foregår her hos MW Film. Hvis du ønsker at se priseksempler på vores arbejde, kan det ses her

Hvem er MW Film

Vi er en lille virksomhed på Fyn med stor passion for at producere videoer til virksomheder.

Vi elsker at hjælpe andre med at visualisere deres historier og brand. Vores mål er at kunne levere den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi laver videoproduktion på Fyn og resten af landet. 

Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dit projekt.

Mandag – Fredag kl. 9.00 – 17.00

professionel dronevideo produktion - boost dit virksomheds salg

    Har du brug for et tilbud på videoproduktion?

    Udfyld formularen her og du vil blive kontaktet af os hurtigst muligt.

    nicklas_mads_til-hjemmeside_1920_002

    Effektiv markedsføring med micro content

    Effektiv markedsføring kan være svært at se sig ud af, men med brug af micro content kan det skabe store resultater for din virksomhed.

    Hvad er micro content? Og hvad har det med effektiv markedsføring at gøre?

    Micro content er (primært visuelt) materiale, der kan ses/opleves og fordøjes på 30 sekunder eller mindre. Og det er netop derfor det er et effektivt middel at bruge i din videomarkedsføring. 

    Denne artikel tager udgangspunkt i effektiv markedsføring med video. Men de samme ideer gør sig gældende for tekst, billeder og de fleste andre former for indhold til markedsføring på sociale medier.

    Vi holder i gennemsnit opmærksomheden i 8 sekunder, når vi bruger internettet. Dvs. at vi har dårligere koncentrationsevne end en guldfisk – ret imponerende (og lidt skræmmende). Derfor er det uhyre vigtigt at vi fanger folks opmærksomhed og få vores budskab ud på meget kort tid. Man skal være skarp og præcis for at kunne følge med seerne. Ellers når de at forsvinde, før ens video overhovedet er gået ordentligt i gang. Så man skal virkelig være fed, lige fra starten. Det kan man enten være ved at være underholdende, informerende, inspirerende eller en blanding af disse.

    Effektiv markedsføring i det korte format

    Content i korte formater er stødt stigende. folk suger det til sig. Se bare, hvordan tiktok er eksploderet på kort tid. Eller hvor meget stories fylder på Instagram og Facebook. Der er mange brugere og de suger indholdet til sig, fordi de gerne vil underholdes. Det gode ved denne trend er at folk, der ellers ikke ville blive set, pludselig bliver set af millioner.

    Hvis man griber denne bold, kan man virkelig sætte skub i sit social media-game. For der er endnu ikke ret mange der benytter sig af en effektiv og velovervejet markedsføringsstrategi ved brug af micro content. Det er faktisk primært unge mennesker, der gør det af andre årsager og sjældent med en langsigtet strategi. læs mere om andre typer videoer her

    Hvornår man skal bruge video i det korte format

    Du har måske førhen fået lavet en video til din hjemmeside, som også kan bruges på sociale medier. Det er super godt. en smule video er bedre end ingen videoer. Men performede den, som du havde håbet? Gav den det ønskede resultat? Hvis ikke, kan det måske have følt som spild af penge og ressourcer, og måske har du endda tænkt “Video virker ikke for min forretning.” Men det kan sagtens være fordi du ikke har brugt det rigtigt eller at det var det helt forkerte format at bruge. Det kan tage tid at finde den mest effektive markedsføring for din virksomhed, og det vil hele tiden ændre sig.

    Med micro content kan du effektivisere din videomarkedsføring. Du kan nemlig lave dine videoer enormt konkrete, så de er tiltænkt en meget specifik målgruppe. Og hvis du har flere forskellige målgrupper, du ønsker at nå ud til, kan man lave en video til hver enkelt målgruppe. Det kan måske lyde dyrt og tidskrævende, men fordi det er så korte og ofte simple videoer, er det slet ikke så slemt igen. Denne slags video er ofte temmelig hurtige at producere. Måske endda overskueligt nok til at man selv kan producere dem. Her er 5 gode råd til dig, der selv vil lave dit content, så du selv kan komme i gang med effektiv markedsføring.

    Et opstillet scenarie

    Forestil dig at du vil gøre brug af video i din markedsføring. Du ønsker en video, der viser din virksomhed frem. Den skal fortælle, hvad I tilbyder og hvorfor I er unikke. I har højst sandsynligt mere end et enkelt produkt eller services, så der er lidt at vælge imellem. Denne video tager måsker 1-2 minutter, så kunderne har mulighed for at få ordentligt kendskab til jer og får indsigt i jeres brand.

    Den er super flot og lækker. Ligesom i gerne vil have den – men, den performer slet ikke så godt, som i havde håbet. Der er ikke ret mange, der ser den og ikke ret mange flere, der får interesse i jeres virksomhed. En mulig løsning på dette, der meget vel kan skabe et helt andet resultat for din videomarkedsføring, er micro content.

    Hvis I i stedet fik produceret en lille video for hver af jeres unikke produkter (eller udvalgte produkter), eller services på 5-30 sekunder hver, der hver især er for nogle forskellige typer. kunne i ramme mere specifikt og på den måde også ramme mere bredt. For vi er meget mere villige til at se en kort video af én ting, der passer til os, fremfor en lang video med 10 ting, hvor kun én af delene har interesse.

    På denne måde tiltrækker du potentielle kunder langt mere effektivt. Og derved får du skabt langt mere effektiv markedsføring.

    Når du filmer udendørs, kan det være en fordel at finde områder med naturlig skygge. Skyggen giver flere fordele. For det første giver den dig og dit subjekt en behageligere arbejdsoplevelse, da du undgår at blive udsat for direkte sollys. dette kan være anstrengende i længere perioder.

    For det andet blødgør skyggen lyset og reducerer kontrasten, hvilket kan resultere i mere naturlige og jævne optagelser. Dette er især nyttigt, når du optager scener med ansigter eller ønsker at skabe en mere subtil belysningseffekt.

    Ved at udnytte skygge som en del af din udendørs optagelses-strategi kan du skabe mere behagelige optageforhold, samtidig med at du opnår mere professionelle og æstetisk tiltalende resultater.

    Micro content er ikke svaret på alt i effektiv markedsføring

    Det skal dog lige siges at dette ikke er ment, som at micro content skal erstatte det længere indhold. Micro content kan skabe interesse, men længere indhold kan skabe troværdighed, dybere indsigt og bedre kendskab. Micro content er din appetitvækker i din videomarkedsføring. Man siger at folk skal se et produkt eller brand ca. 9 gange før man køber. Derfor er det vigtigt at have meget at vise med forskellige vinkler, så det griber seerne. Så det kan være den rigtige løsning. Men der er også visse situationer, hvor det ikke er nødvendigt eller at der skal noget helt andet til. Det kommer an på din virksomhed, dens situation og jeres mål. Læs mere om længere indhold, som branded dokumentar her. Dette kan også være en hjælp til at skabe effektiv markedsføring.

    Det lyder dyrt… Men er det nu også det?

    Nu sidder du måske og tænker “Det lyder godt nok dyrt at få lavet så meget video, frem for en enkelt.” Men ofte er det slet ikke så slemt. Ofte falder stk. prisen når du køber videoløsninger samlet. Hvis du bruger den samme virksomhed til at producere dit videoindhold, skal denne virksomhed heller ikke sætte sig ind i dit behov, dine mål og kundegrundlag igen og igen, da alt indholdet vil blive skræddersyet til at passe sammen. Det bliver lige pludselig en strategi i din markedsføring, frem for at få en video, fordi man har hørt at det skulle være så godt. Med den rette strategi, har du meget større chance for at lave effektiv markedsføring.

    Du vil højst sandsynligt også se et helt andet resultat på denne måde. Det skal dog lige nævnes at man højst sandsynligt ikke vil se resultater fra den ene dag til den anden. Som så mange andre elementer i markedsføring, tager ting tid. Det gælder også micro content og videomarkedsføring. Men hvis man er vedholdende og har den rigtige strategi vil man kunne se resultater og det er heldigvis nemt at måle. læs mere om hvorfor video generelt er godt for markedsføring her.

    Måske er det noget for dig

    Hvis denne type videostrategi har interesse for dig og din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os. Så kan vi tage en snak om, hvad du har brug for, og sammen finde en løsning, der passer til dit behov.

    Hvem er MW Film

    Vi er en lille virksomhed på Fyn med stor passion for at producere videoer til virksomheder.

    Vi elsker at hjælpe andre med at visualisere deres historier og brand. Vores mål er at kunne levere den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi laver videoproduktion på Fyn og resten af landet. 

    Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dit projekt.

    Mandag – Fredag kl. 9.00 – 17.00

    professionel dronevideo produktion - boost dit virksomheds salg

      Har du brug for et tilbud på videoproduktion?

      Udfyld formularen her og du vil blive kontaktet af os hurtigst muligt.

      nicklas_mads_til-hjemmeside_1920_002

      Kend disse 5 typer video

      Lær om forskellen på brandingvideo, kampagnevideo, produktvideo, profilvideo og rekrutteringsvideo. Lær hvornår man bruger hvilken videotyper.

      Et overblik over 5 forskellige videotyper

      Der findes mange forskellige videotyper til virksomheder. Langt flere end de 5 typer video der vil blive gennemgået i denne artikel. Definitionen kan også afvige og blive lidt vag. Men vi har her forsøgt at overskueliggøre de mest typiske former for videotyper vi arbejder med til dagligt, og som vi samtidig mener er relevante for mange virksomheder.

      Dette vil forhåbentligt hjælpe dig med at få en bedre forståelse for, hvilken videotype din virksomhed måske har brug for.

      I dette indlæg vil jeg gennemgå disse videotyper:

      • Brandingvideo
      • Testimonial
      • Profilvideo
      • Produktvideo
      • Rekrutteringsvideo

      1. videotype: Brandingvideo

      Den første af de 5 videotyper er brandingvideo. I en brandingvideo handler det hele om virksomheden og dens identitet. En virksomheds brand er folks opfattelse af virksomheden. Derfor kan en video hjælpe med at guide eller styrke folks opfattelse, så det kommer i den retning virksomheden ønsker. En sådan video kan hjælpe jer med at skille jer ud, og give større kendskab til jer.

      Branding er ikke, hvad I fortæller kunderne, men hvad kunderne fortæller andre, når de taler om jeres virksomhed. Derfor står video sjældent alene, men som en del af en større strategi i forbindelse med at brande en virksomhed. Videoen er dog netop et nøgle element i at nå langt ud og kommunikere det i ønsker på meget kort tid. Dette er super vigtigt, da den gennemsnitlige tid en video har til at fange folks opmærksomhed på, ligger på mellem 3 og 7 sekunder.

      En brandingvideo er en visuelt tiltalende og engagerende præsentationsvideo. De er skabt med det formål at styrke dit brands identitet og differentiere det fra konkurrenterne. Den formidler din virksomheds værdier, mission, produkter eller tjenester på en kreativ og overbevisende måde.

      Fordelene ved brandingvideo:

      • Styrker brandidentitet: En brandingvideo hjælper med at etablere og styrke din virksomheds brandidentitet. Gennem brugen af visuelle elementer, stemningsskabende musik og narrativt indhold kan du skabe en dybere forbindelse til dit publikum og fremhæve, hvad der gør dit brand unikt.
      • Differentiering fra konkurrenterne: En veludført brandingvideo giver dig mulighed for at differentiere dit brand fra konkurrenterne. Ved at præsentere din unikke værdi og differentierende faktorer på en kreativ og engagerende måde, kan du fange seernes opmærksomhed og skabe en mindeværdig oplevelse.
      • Opbygning af tillid og troværdighed: En brandingvideo kan hjælpe med at opbygge tillid og troværdighed hos dine potentielle kunder. Ved at vise autentiske og positive historier om dit brand, dets medarbejdere eller kunder, skaber du en følelse af ægthed og skaber tillid til dit brand.
      • Forbedring af markedsføringseffektivitet: En brandingvideo er en kraftfuld markedsføringsressource, der kan bruges på tværs af forskellige kanaler og platforme. Den kan deles på sociale medier, indlejres på din hjemmeside og bruges i præsentationer eller messer. Dette øger rækkevidden af dit brandbudskab og forbedrer effektiviteten af dine markedsføringsindsatser.

      Derfor skal man være rigtig skarp og er nødt til at have et klart budskab, der let kan kommunikeres og modtages. Her er et eksempel på en brandingvideo lavet for Gerlev Idrætshøjskole: 

      2. videotype: Testimonial

      I en digital tidsalder, hvor forbrugerne har adgang til uendelige mængder information, og konkurrencen er stærkere end nogensinde før, er det afgørende at finde måder at differentiere sig på. En effektiv metode til at styrke dit brand og bygge tillid til potentielle kunder er gennem brugen af testimonial videoer. Testimonials er udtalelser, anbefalinger eller personlige oplevelsesfortællinger fra kunder eller brugere af en virksomheds produkt eller service. Disse udtalelser fungerer som ægte og troværdige attester til kvaliteten og værdien af det, virksomheden tilbyder. Testimonials kan præsenteres i forskellige former, herunder skriftlige udtalelser, videooptagelser eller endda mundtlige anbefalinger. Essensen af testimonials er at lade kunderne dele deres positive oplevelser med andre potentielle kunder, hvilket skaber tillid, overbevisning og socialt bevis omkring virksomhedens produkter eller tjenester. De fungerer som en effektiv måde at kommunikere autenticitet og værdi på og spiller en central rolle i at opbygge et stærkere brand og øge konverteringsraten for virksomhedens målgruppe.

      Derfor er testimonials gode at bruge

      1. Autenticitet: Testimonial videoer er autentiske, da de præsenterer ægte udtalelser fra dine tilfredse kunder. Dette opbygger troværdighed, da forbrugere i stigende grad søger ægte anbefalinger fra ligesindede.
      2. Følelsesmæssig forbindelse: Videoindhold har en stærkere følelsesmæssig appel end tekst eller billeder. Når kunder deler deres historier og følelser på kameraet, har det potentiale til at røre ved hjertet af dine potentielle kunder.
      3. Social Proof: Testimonial videoer fungerer som socialt bevis for din virksomhed eller produkt. De viser, at andre har haft en positiv oplevelse, hvilket overbeviser nye kunder om at tage springet.

      Fordele ved testimonials

      1. Øget troværdighed: Autentiske udtalelser fra reelle kunder giver din virksomhed troværdighed, som traditionel reklame sjældent kan opnå.
      2. Bedre konvertering: Testimonial videoer har vist sig at øge konverteringsraten betydeligt. Potentielle kunder er mere tilbøjelige til at købe, når de ser andre med positive oplevelser.
      3. Styrket brand: Testimonial videoer kan hjælpe med at definere dit brand og differentiere det fra konkurrenterne ved at vise din virksomheds unikke fordele.
      4. Øget engagement: Videoindhold får mere opmærksomhed på sociale medier og hjemmesider. Dette kan føre til større engagement og delinger.

      Hvornår man kan bruge testimonials

      1. Produktlanceringer: Brug testimonial videoer til at opbygge spænding omkring nye produkter eller tjenester.
      2. Efterkøbsfasen: Bed dine tilfredse kunder om at dele deres oplevelser efter køb. Dette kan hjælpe med at fastholde kunder og opmuntre gentagne køb.
      3. Kampagner: Brug testimonial videoer som en del af dine markedsføringskampagner for at overbevise tvivlende kunder. Læs mere om kampagner her

      I en verden fyldt med markedsføring og reklamer er det vigtigt at skille sig ud. Testimonial videoer giver dig mulighed for at lade dine kunder tale på dine vegne og skabe forbindelse til potentielle kunder på en dybere måde. Så kom i gang med at indarbejde testimonial videoer i din markedsføringsstrategi, og se, hvordan de kan hjælpe dig med at opbygge et stærkere brand og øge din omsætning.

      3. Profilvideo

      En anden type video er en profilvideo. En profilvideo har et langt mere personligt touch og er en mere personlig fortælling om virksomheden, eller emnet. Det kan være et rigtig godt værktøj, hvis man ønsker at sætte ansigt på udadtil og skabe noget mere personlighed omkring sin virksomhed.

      Det kan hjælpe med at give din virksomhed et mere menneskeligt billede til kunderne. Man ofte har så meget fokus på sine produkter, service eller det man gør, at man ofte glemmer at sætte ansigter på dem, der står bag arbejdet.

      Dette hjælper også med at skabe mere tillid og tryghed til virksomheden, da en profilvideo kan give kunden indtrykket af, at de kender virksomheden.

      Hvad er en profilvideo? En profilvideo er en kort, visuelt imponerende præsentationsvideo, der giver en overbevisende indføring i din virksomhed, dens værdier og kernebudskaber. Den fanger seernes opmærksomhed og formidler på en engagerende måde, hvad der gør din virksomhed unik og værd at arbejde sammen med.

      Fordelene ved profilvideo

      • Stærkere brandidentitet: En veludført profilvideo kan hjælpe med at styrke din virksomheds brandidentitet. Den visuelle fortælling og brugen af bevægende billeder gør det muligt at formidle din virksomheds værdier, mission og kultur på en mere indflydelsesrig måde end tekst eller statiske billeder.
      • Øget tillid og troværdighed: En professionel profilvideo kan bidrage til at opbygge tillid og troværdighed hos potentielle kunder og samarbejdspartnere. Ved at præsentere din virksomhed og teamets ekspertise visuelt og autentisk, kan du skabe en følelse af ægthed og professionalisme, der er afgørende for at etablere solide forretningsforbindelser.
      • Bedre målretning af målgruppe: En profilvideo kan hjælpe med at nå ud til din målgruppe på en mere effektiv måde. Ved at tilpasse indholdet og tonen i videoen til den specifikke målgruppe, kan du skabe en dybere forbindelse og appellere til deres specifikke behov og ønsker.
      • Øget synlighed og rækkevidde: En profilvideo er en kraftfuld markedsføringsressource, der kan deles og distribueres på forskellige online platforme. Ved at optimere videoen til søgemaskiner og dele den på sociale medier kan du øge synligheden og nå ud til potentielle kunder og samarbejdspartnere i regionen.

      Profilvideoer er tæt beslægtet med præsentationsvideoer, som du kan læse mere om her. Her er et eksempl på en profilvideo:

      4. videotype: Produktvideo

      Dette er en meget almindelig brugt type video. En produktvideo er en video med fokus på et produkt (surprise!) De har til formål at give en bedre forståelse af netop dette produkt og dermed gøre kunden opmærksom på, at det eksistere og på den ene eller anden måde kan skabe en værdi at købe. Produktvideoer kan være helt nede på jorden og de kan være helt oppe i luften.

      Produktvideoer er ekstremt effektive til at formidle information om et produkt og/eller tale til kundernes følelser, så disse følelser underbevidst bliver associeret med produktet.

      Det er et super godt alternativ eller supplement til en lang og forklarende tekst, og kan både passe ind til ens hjemmeside og sociale medier. Produktvideoen kan virkelig skabe blikfang og skal selvfølgelig vise produktet fra dets bedste side. Det er oftest meget nemmere at vise et produkt, end at fortælle om det. Dette skyldes, at med en produktvideo får du både visuel og auditiv information.

      Det er en rigtig god ide at få hjælp til at lave en produktvideo, da det især er alle de små detaljer, der gør det så appetitligt som muligt. Og man vil jo helst have at produktet bliver vist fra den bedste mulige side, så kunden får det bedste mulige indtryk.

      Statistik viser at ⅓ hellere vil købe et produkt efter at have set en video, hvilket betyder at en produktvideo kan være med til at give mere salg og profit. Se mere om produktvideoer her.

      Nedenfor ses en lidt anderledes produktvideo produceret for Nordic Dream.

      5. videotype: Rekrutteringsvideo

      I dagens konkurrenceprægede jobmarked er det afgørende for virksomheder at skille sig ud og tiltrække de bedste talenter. En effektiv måde at gøre dette på er gennem en professionel rekrutteringsvideo. I dette afsnit vil vi udforske, hvad en rekrutteringsvideo er, hvordan den kan bruges, og hvilke fordele den har i forhold til traditionelle jobopslag. Rekrutteringsvideo er en mindre kendt videotype. Det er ikke nødvendigvis kunder, der skal være fokusset i en video. Nogle gange har virksomheder brug for flere hænder, og nogle gange kan det være svært at finde den helt rigtige kandidat.

      I et sådant tilfælde kan en rekrutteringsvideo være en god hjælp, da man måske søger nogle folk i en niche, der måske ikke har kendskab til netop jeres virksomhed, eller virksomhedens ønske om medarbejdere. 

      En rekrutteringsvideo skal sørge for at vise, hvor attraktiv en arbejdsplads din virksomhed er. Og på den måde opfordre folk til at søge. Det kan gøres på mange forskellige måder og kommer i høj grad an på, hvem man søger og til hvilken stilling. 

      Nogle folk vægter kompetencer, uddannelse og erfaring meget højt. Mens andre i højere grad går op i karisma, smil, og stabilitet. Samtidig spiller det også en rolle for din rekrutteringsvideo, hvilken type,  kandidaten er og hvad kandidaten søger i en arbejdsplads, så man kan lægge vægt på de aspekter. 

      Hvad er en rekrutteringsvideo?

      En rekrutteringsvideo er en visuelt tiltalende og engagerende præsentation af din virksomhed og jobmulighederne, der tilbydes. Den er designet til at tiltrække og informere potentielle kandidater om virksomhedens kultur, værdier, og de karrieremuligheder, der er tilgængelige. Rekrutteringsvideoer skaber en autentisk og personlig oplevelse, der formidler virksomhedens budskab og tiltrækker talentfulde ansøgere.

      Fordelene ved en rekrutteringsvideo:

      • Øget tiltrækningskraft: En veludført rekrutteringsvideo kan fange opmærksomheden hos potentielle kandidater og differentiere din virksomhed fra konkurrenterne. Den visuelle og narrative appel i en video skaber en stærkere følelsesmæssig forbindelse og vækker nysgerrighed hos potentielle ansøgere.
      • Effektiv kommunikation af virksomhedens værdier: En rekrutteringsvideo giver dig mulighed for at vise virksomhedens kultur, værdier og arbejdsmiljø på en autentisk måde. Dette hjælper med at tiltrække kandidater, der deler de samme værdier og er mere tilbøjelige til at passe ind i virksomheden.
      • Bedre forståelse for jobmuligheder: Gennem en rekrutteringsvideo kan du præsentere jobmulighederne i din virksomhed på en mere visuel og interaktiv måde. Du kan demonstrere arbejdsopgaver, teamdynamik og karriereudviklingsmuligheder, hvilket giver potentielle ansøgere et klart billede af, hvad de kan forvente, hvis de bliver en del af dit team.
      • Øget effektivitet i rekrutteringsprocessen: En rekrutteringsvideo kan hjælpe med at filtrere ansøgerfeltet ved at tiltrække de mest egnede kandidater og give dem en bedre forståelse af virksomheden, inden de ansøger. Dette sparer tid og ressourcer i rekrutteringsprocessen og øger chancerne for at finde den rette kandidat.

      I dette eksempel producerede vi en rekrutteringsvideo for JS Teknik. De søgte folk i en svær branche, der kræver nogle ret specifikke kompetencer. Derfor var det ideelt for dem at få en rekrutteringsvideo, som kunne være godt blikfang og nemt at dele mellem folk, der kendte nogle relevante personer i sit netværk. Videon blev lavet i en kort form til sociale medier og en længere og mere dybdegående version til hjemmesiden, så de interesserede kunne få flere oplysninger.

      Andre formater

      Der findes også en del andre videotyper, såsom branded dokumentar, testimonials m.f., men disse er de mest almindelige. Nogle gange blander man også genrene. Der er ikke nogle hårde regler omkring disse begreber, men det er nu meget godt at kunne dem, hvis man overvejer at bruge video til sin virksomhed.

      Er du interesseret i en af disse 5 videotyper til din virksomhed? Så er du meget velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak. Vi er nemlig eksperter i at producere videoer til virksomheder, der virker. Om det så er en brandingvideo, kampagnevideo eller noget helt andet, står vi klar til at hjælpe. Vi kan også lave serier af videoer for at ramme forskellige målgrupper med de enkelte videoer.

      Hvem er MW Film

      Vi er en lille virksomhed på Fyn med stor passion for at producere videoer til virksomheder.

      Vi elsker at hjælpe andre med at visualisere deres historier og brand. Vores mål er at kunne levere den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi laver videoproduktion på Fyn og resten af landet. 

      Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dit projekt.

      Mandag – Fredag kl. 9.00 – 17.00

      professionel dronevideo produktion - boost dit virksomheds salg

        Har du brug for et tilbud på videoproduktion?

        Udfyld formularen her og du vil blive kontaktet af os hurtigst muligt.

        nicklas_mads_til-hjemmeside_1920_002

        Markedsføringsplan i 3 trin

        Markedsførings plan på et lavt budget ved brug af videoproduktion på sociale medier. her er 3 trin til at komme i gang.

        Med stigende priser må man tilpasser sin markedsføringsplan

        Markedsføringsplanen bliver nedprioritetet. Og med god grund. Den nuværende inflation har stor indflydelse på mange forretninger. Mange har oplevet stigende produktionspriser og stigende priser på materialer, som har indvirkning for den daglige drift, distribution og udgifter. Nogle virksomheder vælger at slukke for deres markedsføring. Inflationen er dog ikke kun begrænset til virksomheder. Det er tydeligt at se, at de fleste forbrugere vælger at være en smule mere påpasselig med deres hårdt tjente penge. Mange vælger at holde ud og vente med at købe produkter indtil disse produkter er en absolut nødvendighed eller at skære ned for forbruget og de ting, der er nice to have, uden at være en nødvendighed.

        Der skæres ned på store udgifter

        Forretninger oplever således at priserne stiger og indtjeningen falder. Som et resultat heraf er mange nødsaget til at skære ned i omkostningerne, for at opretholde en sund forretning. Videoproduktionspriserne er ingen undtagelse til dette. Et af de aspekter, som virksomheder ofte skærer ned på er markedsføring da det kan være en stor udgift og nogle gange anses det, som et stort sort hul, som pengene forsvinder ned i. Vi mener dog at det ofte ikke er den rigtige tilgang. I stedet bør man fokusere på at strømline, optimere og effektivisere ved at skabe engagement hos kunderne med færre ressourcer. Det kræver en god markedsføringsplan. Vi ved udmærket godt at det ikke er en nem opgave. Derfor har vi lavet denne guide i 3 trin, så du kan markedsføre din virksomhed med video, uden at det skal koste en formue.

        Trin 1 – Analyser

        For at kunne lave en god markedsføringsplan for din virksomhed, er du nødt til at se den fra et helikopterperspektiv, så du kan forstå, hvad dine kunders behov er. Vi ved at dette kan være svært, når du er i orkanens øje. Derfor kan det være en god ide at spørge venner og familie, som kan svare ærligt omkring, hvordan de ser din virksomhed og hvad de prominente styrker og svagheder er. Dette er en nødvendighed for en god markedsføringsplan.

        Forstå kunderne

        Det er vigtigt, at du forstår kunderne, deres syn på dit produkt og at skabe en gensidig tillid. Hvor kommer de fra? Hvor vil de gerne hen? Hvad ønsker de at opnå gennem din service? Du vil måske blive overrasket over at opdage, at dine kunder ser din virksomhed på en helt anden måde end du selv gør. Det er ikke nødvendigvis negativt. Faktisk bør du gøre dette med jævne mellemrum, uanset hvor du er med din forretning, da det sagtens kan ændre sig over tid, hvordan folk ser på din virksomhed. Og det er godt at lære om sin virksomhed gennem andres øjne. Du vil højst sandsynligt opdage ny viden, der kan bruges. Derfor er det vigtigt at være åben i denne proces, og tænke over, hvorfor folk ser din virksomhed, som de gør. Dette bør du inddrage i din markedsføringsplan.

        Trin 2.1 – Skab din markedsføringsplan

        Planlægning er nødvendigt for at du opnår dine mål. Det er ikke nok kun at have et mål. Man skal lave en plan for, hvordan man vil nå derhen. God markedsføringsplanlægning kræver kreativitet, organisering og fuld opmærksomhed på din virksomhed. Din plan bør fokusere på at skabe opnåelige handlinger og overvej korte, mellemlange og langsigtede mål med fokus på kundens oplevelse.

        Det må ikke kun handle om salg

        Selvom de fleste virksomheders hovedmål er at skabe mere salg, bør du være varsom med at bombardere kunder med indhold, der kun omhandler salg. I stedet bør du størstedelen af tiden fokusere på at skabe værdi for kunden, med din ekspertise og på den måde skaber du større værdi i dit brand. Dette vil give kunderne langt større mulighed for at bruge mere tid på dit brand og dermed større kendskab og troværdighed. Vi anbefaler naturligvis at tænke video ind i din markedsføringsplan, som et værktøj til formidling, da det ofte skaber gode resultater.

        Trin 2.2 – Undersøg hvor det skal implementeres

        Når du har opnået klarhed omkring hvad du ønsker at gøre og hvordan du ønsker at gøre det, bør du undersøge nærmere, hvor det giver bedst mening at implementere det. Vores anbefaling er, at du benytter sociale medier, da mange af dem har store fordele og muligheder for vækst. De fleste sociale medier er gratis eller har fordelagtige priser og de fleste har funktioner, netop lavet til virksomheder. derudover har sociale medier har også et element af video, og vi ser at det fylder mere og mere. Nogle af dem vi anbefaler er Facebook, Linkedin (primært B2B), instagram, YouTube og for nyligt er platforme some Pinterest og TikTok eksploderet. Forbes mener at det er grundet det engagement, som den korte videoform skaber og den lette tilgængelighed til information.

        Video er vejen frem

        Derudover er den korte videoform ofte billig, hurtig og let at producere, da mange ikke stiller så høje krav til kvaliteten. Du bør tage til overvejelse om at bruge nogle af disse platforme (såfremt det giver mening for dit brand), da de er vokset exponentielt. Ifølge DataReportal har TikTok nået 1,02 millarder voksne brugere og Pinterest har nået 433 millioner brugere. Dette gør at de er gode mulige platforme til at vise sin virksomhed frem på – især med videoproduktion – samtidig undgår du de høje priser i sin markedsføring. Derfor er sociale medier et af de billigste redskaber i din markedsføringsplan. Derudover var 82% af al internettrafik video i 2022 jf. thesocialshepherd.com.

        Anskaf dig en hjemmeside

        Du bør også tænke på at anskaffe dig en hjemmeside, hvis du ikke har en (Det kan gøres billigt gennem forskellige tjenester, der ikke kræver stor forudgående viden). Hvis du allerede har en, bør du jævnligt opdatere den og lægge relevant indhold ind på den. Dette indebære kontaktoplysninger, fakta om virksomheder og eksempler på dit arbejde. Dette kommer dog an på hvilken type virksomhed du har. Vi anbefaler også her at gøre brug af video, da det effektivt giver information. Video taler både til synet og hørelsen. Og ofte vil folk hellere se en video på 1 min. end at læse en halvlang tekst (ja, og her har vi så lavet en lang tekst selv…)

        Trin 3 – implementering af din plan

        Efter at du har lavet din plan og har klarhed omkring dine mål, er du klar til at begynde. Du bør arbejde dig opad og starte med de små og lettere opgaver og mål. Vær dog opmærksom på at den første fase er en testfase. Det er her du lærer, hvad der fungerer bedst for dig og din forretning. Efter denne periode kan du vurdere om din markedsføringsplan virker. Både mht. udførsel af planen – Kan du holde dig til den, eller er den for kompliceret og omfattende? Og ligeledes om den virker og får dig tættere på dine mål. Hvis du oplever at den ikke virker, kan du altid justere dine strategier.

        Vær tålmodig

        Tålmodighed er vigtigt, da du med al sandsynlighed ikke får resultater lige med det samme. Det tager tid at skabe organisk vækst, men det fungerer ofte godt på lang sigt. Hvis du holder ud, bør resultaterne nok komme, selvom det vil tage tid. Det gode ved video på sociale medier er, at de giver mange brugbare data, så du kan så hvilke videoer det virker, når du skal producere nyt. Ved at gør brug af dataen, får du også mulighed for at holde priserne nede på din markedsføring i fremtiden.

        Alt hvad du bør gøre nu, er bare at komme i gang

        Gør op med dig selv, om det er den rigtige beslutning for din virksomhed. Det kan være tidskrævende. For nogle virksomheder kan det bedre betale sig at overlade det til andre at udføre markedsføringsplanen. Nogle gange er tiden bedre givet ud ved at få hjælp fra eksterne virksomheder, der er specialiseret inden for dette område. Det er dyrere, men ofte får du resultater hurtigere og i større omfang, og du sparer tid. Det vil dog altid være brugbart at prøve krafter med det, så du får en basisviden inden for området, og får en ide om hvad der virker, så du ikke skal lade andre teste det af for dig. På den måde har også du bedre forudsætning for at holde priserne nede for videoproduktion, hvis du en dag vil gøre brug af en ekstern virksomhed. MW Film står selvfølgelig altid klar til at hjælpe dig inden for dit budget.

        Hvem er MW Film

        Vi er en lille virksomhed på Fyn med stor passion for at producere videoer til virksomheder.

        Vi elsker at hjælpe andre med at visualisere deres historier og brand. Vores mål er at kunne levere den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi laver videoproduktion på Fyn og resten af landet. 

        Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dit projekt.

        Mandag – Fredag kl. 9.00 – 17.00

        professionel dronevideo produktion - boost dit virksomheds salg

          Har du brug for et tilbud på videoproduktion?

          Udfyld formularen her og du vil blive kontaktet af os hurtigst muligt.

          nicklas_mads_til-hjemmeside_1920_002

          Derfor er reklamevideo fantastisk for markedsføring

          Effektiv markedsføring: Reklamevideo er et meget alsidigt redskab, der både engagerer og fanger folks opmærksomhed. Oplagt på mange platforme

          Markedsføring ved brug af video

          Video er et fantastisk medie, der er mere relevant i dag end nogensinde. Alle ser det. Hver dag. Så simpelt er det. Det er nemlig superlet fordøjeligt i forhold til at læse en lang tekst, og i dag går der ikke ret lang tid før folk mister koncentrationen og bliver distraheret af noget andet. Derfor vil jeg mene at alle, der vil gøre en indsats i at markedsføre sig online, højst sandsynligt kan få gavn af videoer, hvis man øsnsker en effektiv markedsføring.

          Videoer er et meget alsidigt redskab, der både engagerer og er nemt at bruge på mange platforme. Lige fra TV til sociale medier, som YouTube, Instagram og Facebook m.f. Derudover er det en relativt billig form for markedsføring, da én video potentielt kan skaffe mange kunder i butikken.

          Hav fokus på målgruppe og platform

          Der er mange forskellige former for reklamevideo, og derfor er det vigtigt at man finder ud af, hvad formålet med videoen er. Læs mere om forskellige typer video her. Man skal altså ikke have en video, for bare at have en video, men derimod et klart mål. Hvis ikke man har det, kan man hurtigt bruge mange penge, uden at få nogle mærkbare resultater. Og det er jo ikke særlig effektiv markedsføring. Derudover kan det også forvirre kunderne, hvis ikke det er helt tydeligt, hvad videoen prøver på.

          Måske vil du opdage, at det resultat du ønsker, kan opnås ved at du selv filmer noget med din telefon. Så vil du kunne spare en masse penge og samtidig opnå dit resultat. Læs mere her om, hvordan du kan spare penge på videomarkedsføring

          På den anden side, kan det være, at dit ønskede mål faktisk kræver lidt mere end, hvad du selv kan klare eller har tid og ressourcer til. Hvis det er tilfældet, giver det rigtig god mening, at hyre en professionel til det. Så er du sikker på at få et ordentligt resultat og en høj kvalitet ved din reklamevideo. På den måde kan det i nogle situationer være en mere effektiv markedsføring. Det skal man gøre op med sig selv, hvad det giver mest mening i din givne situation. Men det kan hurtigt blive meget tidskrævende. Især, hvis man er ny i det.

          Dette kan video gavne

          • SEO (søgemaskineoptimering) Søgemaskiner elsker videoer, fordi det får folk, der klikker på din hjemmeside, til at blive længere. Det kan få google til at ranke din side højere. Nogle undersøgelser forudser at i år 2021 vil 80% af al trafik på nettet bestå af video. Desuden er en af verdens største søgemaskiner videobaseret. Nemlig YouTube.com – Det er desuden ejet af Google, som er verdens største traditionelle søgemaskine, og derfor arbejder de godt sammen.
          • Du kan sende budskaber ud hurtigt, effektivt og på en underholdende måde.
            Dette kan netop være afgørende for om potentielle kunder vil vælge dig og dit produkt. De kan hjælpe dig med at opbygge dit brand og dermed en fanbase, der gerne vil følge med og ser værdi i at dit navn eller logo er på videoerne. Redbull er et eksempel på et brand, der er knivskarpe til at lave effektiv markedsføring ved brug af video.
          • Det kan hjælpe folk med at vise dit brand og dets identitet. Da det i dag er så nemt at købe ting fra hele verden, skal der oftest troværdighed og personlighed til at køberen vælger dig frem for konkurrenterne. Video kan sætte ansigt på menneskerne bag eller vise et produkt i brug, så man får et mere håndgribeligt syn på det.
          • Det er målbart. Når du bruger videoer online, er det nemt at følge med i statistikker og tal, der viser, hvor effektiv den er. For det kan sagtens være at, der er en reklamevideo, der bliver set 1 mio. gange. Men hvis målet er at få mere salg og der ikke er nogle af seerne, der har købt produktet, har det ikke været særlig effektiv markedsføring. Til gengæld, har den været effektiv, hvis målet er at sprede kendskab til virksomheden.

          Video alene er ikke nok

          Man fristes måske til at tro, at hvis man får lavet en flot video og så uploader den på sociale medier, så er man færdig og det kører af sig selv. Det er ikke rigtigt. Der er stadig arbejde i det, bestående af god SEO, organiske delinger og annoncer, for at få den ud til de rigtige mennesker. Man kan altså ikke bare forvente, at fordi videoen er i topklasse A, er det ensbetydende med, at den automatisk klarer sig godt online. Det er meget sjældent at det sker. Man er nødt til at hjælpe den på vej. Tænk bare på hvor mange millioner visninger, der er på sjove kattevideoer uploaded til nettet uden nogen skarp plan for distribution, og så er der nogle virksomheder, der bruger en formue uden at de nogensinde bliver ligeså effektive. Derfor er det vigtigt at man hele tiden analyserer og reflekterer over sin strategi, så man kan tilpasse den, hvis man ser at ens hårde arbejde og markedsføring ikke er særlig effektiv.

          Det handler om hvordan du bruger video

          Reklamevideo er et redskab til effektiv markedsføring, som giver mening for rigtige mange virksomheder. Dog kræver de, at man ved, hvilket resultat man går efter. De kan skabe stor værdi for kunderne og folk bruger i stigende grad mere tid på at se videoer online. Det vil næppe ændre sig i den nærmeste fremtid. Afhængigt af dit mål, kan det være den rigtige løsning at lave en video selv, eller at hyre professionelle til det. Derudover er en video i sig selv ikke nok, men måden man bruger den på, der kan hjælpe en tættere på de ønskede resultater.

          Den tid jeg bruger på at finde ud at hvad der netop er unikt og anderledes ved dit brand, er noget af det, der gør mig unik og anderledes.

          Så hvis din virksomhed har behov for en reklamevideo er du mere end velkommen til at kontakte mig, så vi kan snakke sammen om, hvilke resultater du ønsker at opnå med en video. Vi vil meget gerne hjælpe dig igennem hele processen og guide dig til at få de bedste forudsætninger til at opnå dine ønskede resultater – så du får en effektiv markedsføring ved brug af video.

          Hvem er MW Film

          Vi er en lille virksomhed på Fyn med stor passion for at producere videoer til virksomheder.

          Vi elsker at hjælpe andre med at visualisere deres historier og brand. Vores mål er at kunne levere den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi laver videoproduktion på Fyn og resten af landet. 

          Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dit projekt.

          Mandag – Fredag kl. 9.00 – 17.00

          professionel dronevideo produktion - boost dit virksomheds salg

            Har du brug for et tilbud på videoproduktion?

            Udfyld formularen her og du vil blive kontaktet af os hurtigst muligt.