nicklas_mads_til-hjemmeside_1920_002

5 råd til at forbedre din virksomheds videoproduktion

5 råd, der hjælper dig med at produktion af videoer til din virksomhed. Uden at det koster dig noget. Læs mere om videoproduktion.

Alle har mulighed for at producere deres egne videoer

Vi render alle rundt med et fornuftigt kamera i lommen, der er i stand til at skabe udemærket videoproduktion. Det kan være en god ide at gøre brug af video til sociale medier. Virksomheder og selvstændige gør ofte brug af produktion af videoer til at promovere deres virksomhed og skabe kendskab til deres brand. Læs mere om, hvorfor reklamevideo er et godt redskab i din markedsføring her.

Man kan selvfølgelig ikke altid hyre en professionel videograf til at optage sine videoer. Nogle gange behøves det heller ikke. Man kan sagtens gøre det selv. Og med telefoner med fantastiske kameraer har vi ikke rigtig nogle undskyldninger for at de ikke ser gode ud.
Det kan dog være ret svært at få det helt rigtige billede i kassen og endnu sværere at regne ud, hvorfor ens videoer ikke ser super gode ud eller give den respons man havde håbet.

Her er nogle råd, der kan hjælpe dig i den rigtige retning, uden at det kræver ekstra udstyr eller nogle særlige færdigheder når du skal i gang med produktion af videoer.

kort sagt er de 5 råd til en god videoproduktion:

– Sørg for god lyd
– Undgå for meget rod
– Korrekt hvidbalance
– Masser af lys
– Fortæl en historie

1. Sørg for god lyd

Når du producerer video, har lyden oftest større betydning end billedet. Vi har nemmere ved at tilgive et grynet eller “dårligt” billede. Men hvis lyden er dårlig, utydelig eller runger, har de færreste tålmodighed til at se den. De fleste klikker hurtigt væk fra den slags videoer. Der er dog nogle måder man kan forbedre sin lyd på:

Hvis din video indeholder et interview eller andet tale, så sørg for at vedkommende er så tæt på mikrofonen (mobilen), som muligt, når de taler. Derudover kan du sørge for at være i et rum der ikke har rumklang.
Hvis dette slet ikke er en mulighed, kan du overveje at lave en video uden tale, men i stedet bruge musik eller tekst. Det er langt bedre end at have dårlig lydkvalitet. Show it, don’t tell it. Ellers vil det hurtigt få din videoproduktion til at se amatør-agtig ud.

2. undgå for meget rod

Hvis din video er fyldt med en masse forstyrrende elementer i baggrunden eller omkring dit subjekt, kan det tage fokus fra det, der er vigtigt i billedet. Der er også mange, der har svært ved at udvælge, hvad der skal med, fordi det hele føles vigtigt. Men hvis man har for mange ting i billedet bliver det bare forvirrende. Prøv i stedet at tage flere tætte billeder, der hver især har en vigtig del i fokus. 

Hvis det ikke er muligt at fjerne alle de forstyrrende elementer i billedet, så prøv at isoler dit subjekt, så man ved, hvad man skal fokusere på. Det kan gøres ved at skabe fysisk afstand til de forstyrrende elementer. Du kan evt også overveje at finde et andet sted at producere videoen. At have et rent og roligt billede højner virkelig kvaliteten i din videoproduktion, da det giver ro og balance i seernes øjne.

3. Korrekt hvidbalance

Kort sagt er hvidbalancen noget man justerer, så en hvid væg også ser hvid ud på billedet. Hvis den er indstillet forkert, vil den højst sandsynligt se orange eller blå ud. Det nemmeste er, at sørge for at hvid er nogenlunde hvid, mens man tager billedet, men hvis uheldet er ude, kan man ofte godt rette det efterfølgende. Man behøver ikke nødvendigvis et smart program til det. Instagram appen kan fx hjælpe med det. 

Du undgår at hvidbalancen bliver sat på prøve, ved ikke at blande for mange forskellige typer lys. Fx at have sollys og en glødepære tændt, så de begge giver lys til billedet. De har nemlig 2 meget forskellige hvidbalancer, så dit kamera har muligvis svært ved at finde den rigtige hvidbalance. Dette er ofte en overset detalje, der kan være ret indlysende om man har styr på sin videoproduktion eller ej.

En nem løsning er at kun bruge sollys. Det er gratis, kraftigt og tilgængeligt hver dag. En forkert hvidbalance skriger af amatøragtig videoproduktion og det er temmelig nemt at komme udenom.

4. Masser af lys

Hvis du synes at dine videoer er grynede eller er lidt slørede, når du producerer video med din telefon (eller et hvilket som helst kamera), kan det meget vel være fordi der mangler lys.

Et kamera har en sensor. Jo mindre den er, jo mere lys skal der til. Hvis der ikke er ret meget lys til rådighed, vil kameraet højst sandsynligt kompensere for det, ved at lukke lys ind i længere tid og gøre billedet mere grynet. Det vil gøre billedet sløret. Derfor bør du bruge masser af lys. Igen, så er sollys en fantastisk lyskilde, fordi den er kraftigt, gratis og til rådighed hver eneste dag. Hvis det er meget vigtig at videoen skal være mørkt er det en god ide at filme, så du har rigeligt lys og så gøre det mørkere bagefter i et redigeringsprogram. Det kan ofte give et bedre og pænere resultat.

Vores telefoner har fantastiske kameraer, men der er dog grænser for, hvad de kan klare. De har det bedst med masser af lys. Derfor bør vi hjælpe dem på rette vej, når vi har gang i vores videoproduktion, så vi giver dem de bedste betingelser at arbejde ud fra.

5. Fortæl en historie i din video

Nu har du en masse tekniske ting på plads og det har selvfølgelig også meget at sige. Så er det i hvert fald ikke de elementer, der forstyrre din video, når du promoverer din virksomhed på sociale medier. 

Men for at gå skridtet videre, kan du roligt forsøge at lave en fortælling med din video. Det behøver ikke at være en lang spillefilm, men en simpel fortælling, som man vil kunne forstå ret hurtigt, ved at se videoen. Faktisk er historien det vigtigeste i enhver produktion af videoer.

Det kan ofte have en negativ effekt på kunderne, hvis man bare slynger kolde fakta ud, uden at gøre det spændende eller underholdende. Dette er muligvis det vigtigste element i en god videoproduktion til virksomheder.

Eksempler

Det kunne fx være, når i modtager en ny vare og man ser nogen, der pakker ud eller at man er ved at flytte ind i nye lokaler. Hvad end der rør på sig. Prøv at fange den slags øjeblikke, frem for endnu et billede af en, der sidder ved en computer og arbejder. 

Hvis du vælger at optage en video af en medarbejder foran en computer, så prøv at pep det lidt op så det bliver lidt mere mindeværdigt. Fx ved at medarbejderen har en sjov reaktion på det,  der er på skærmen eller at kollegaen giver feedback på et stykke arbejde. 

Suppler gerne med en tekst, der uddyber fortællingen i din video når du uploader den til sociale medier. Nogle gange foretrækker folk at læse, før de afspiller videoen. Især, hvis det ligner reklame for en virksomhed.

Bonusråd

Det kan måske virke forvirrende og lidt overvældende, da der er rigtig mange ting, man skal have styr på. Brug evt. dette, som en guide, når du optager din næste video for din virksomhed. 
Ellers er der jo også mulighed for at betale sig fra det. Man kan få en professionel filmskaber til at producere video til din virksomhed. Så vil du højst sandsynligt opnå langt højere kvalitet, end hvis du selv laver det. Det kan også forøge chancen for at videoen har den ønskede effekt. Når det så er sagt, så kan videomateriale, især i nystartede virksomheder, være for dyrt til at man ønsker at hyre en professionel. Så kan du altid starte ud med at lave lidt selv. Læs evt. Kend disse 5 typer video for mere viden. Eller se nogle videoer på https://www.youtube.com/ – der vil du kunne svar på næsten alt.

Hvis du mener, at du har brug for en professionel filmskaber, til at hjælpe din virksomhed med videoproduktion, Står MW Film gerne til rådighed. Vi er eksperter i videoproduktion til virksomheder. Det vil i de fleste tilfælde kunne gavne meget, og du vil kunne få autentisk indhold af høj kvalitet, som potentielt kan skaffe flere kunder.

Du er meget velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak, hvis du foretrækker at få hjælp fra en professionel. Vi skal nok sørge for, at det hele bare spiller.

Hvem er MW Film

Vi er en lille virksomhed på Fyn med stor passion for at producere videoer til virksomheder.

Vi elsker at hjælpe andre med at visualisere deres historier og brand. Vores mål er at kunne levere den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi laver videoproduktion på Fyn og resten af landet. 

Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dit projekt.

Mandag – Fredag kl. 9.00 – 17.00

professionel dronevideo produktion - boost dit virksomheds salg

    Har du brug for et tilbud på videoproduktion?

    Udfyld formularen her og du vil blive kontaktet af os hurtigst muligt.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *