nicklas_mads_til-hjemmeside_1920_002

Markedsføringsplan i 3 trin

Markedsførings plan på et lavt budget ved brug af videoproduktion på sociale medier. her er 3 trin til at komme i gang.

Med stigende priser må man tilpasser sin markedsføringsplan

Markedsføringsplanen bliver nedprioritetet. Og med god grund. Den nuværende inflation har stor indflydelse på mange forretninger. Mange har oplevet stigende produktionspriser og stigende priser på materialer, som har indvirkning for den daglige drift, distribution og udgifter. Nogle virksomheder vælger at slukke for deres markedsføring. Inflationen er dog ikke kun begrænset til virksomheder. Det er tydeligt at se, at de fleste forbrugere vælger at være en smule mere påpasselig med deres hårdt tjente penge. Mange vælger at holde ud og vente med at købe produkter indtil disse produkter er en absolut nødvendighed eller at skære ned for forbruget og de ting, der er nice to have, uden at være en nødvendighed.

Der skæres ned på store udgifter

Forretninger oplever således at priserne stiger og indtjeningen falder. Som et resultat heraf er mange nødsaget til at skære ned i omkostningerne, for at opretholde en sund forretning. Videoproduktionspriserne er ingen undtagelse til dette. Et af de aspekter, som virksomheder ofte skærer ned på er markedsføring da det kan være en stor udgift og nogle gange anses det, som et stort sort hul, som pengene forsvinder ned i. Vi mener dog at det ofte ikke er den rigtige tilgang. I stedet bør man fokusere på at strømline, optimere og effektivisere ved at skabe engagement hos kunderne med færre ressourcer. Det kræver en god markedsføringsplan. Vi ved udmærket godt at det ikke er en nem opgave. Derfor har vi lavet denne guide i 3 trin, så du kan markedsføre din virksomhed med video, uden at det skal koste en formue.

Trin 1 – Analyser

For at kunne lave en god markedsføringsplan for din virksomhed, er du nødt til at se den fra et helikopterperspektiv, så du kan forstå, hvad dine kunders behov er. Vi ved at dette kan være svært, når du er i orkanens øje. Derfor kan det være en god ide at spørge venner og familie, som kan svare ærligt omkring, hvordan de ser din virksomhed og hvad de prominente styrker og svagheder er. Dette er en nødvendighed for en god markedsføringsplan.

Forstå kunderne

Det er vigtigt, at du forstår kunderne, deres syn på dit produkt og at skabe en gensidig tillid. Hvor kommer de fra? Hvor vil de gerne hen? Hvad ønsker de at opnå gennem din service? Du vil måske blive overrasket over at opdage, at dine kunder ser din virksomhed på en helt anden måde end du selv gør. Det er ikke nødvendigvis negativt. Faktisk bør du gøre dette med jævne mellemrum, uanset hvor du er med din forretning, da det sagtens kan ændre sig over tid, hvordan folk ser på din virksomhed. Og det er godt at lære om sin virksomhed gennem andres øjne. Du vil højst sandsynligt opdage ny viden, der kan bruges. Derfor er det vigtigt at være åben i denne proces, og tænke over, hvorfor folk ser din virksomhed, som de gør. Dette bør du inddrage i din markedsføringsplan.

Trin 2.1 – Skab din markedsføringsplan

Planlægning er nødvendigt for at du opnår dine mål. Det er ikke nok kun at have et mål. Man skal lave en plan for, hvordan man vil nå derhen. God markedsføringsplanlægning kræver kreativitet, organisering og fuld opmærksomhed på din virksomhed. Din plan bør fokusere på at skabe opnåelige handlinger og overvej korte, mellemlange og langsigtede mål med fokus på kundens oplevelse.

Det må ikke kun handle om salg

Selvom de fleste virksomheders hovedmål er at skabe mere salg, bør du være varsom med at bombardere kunder med indhold, der kun omhandler salg. I stedet bør du størstedelen af tiden fokusere på at skabe værdi for kunden, med din ekspertise og på den måde skaber du større værdi i dit brand. Dette vil give kunderne langt større mulighed for at bruge mere tid på dit brand og dermed større kendskab og troværdighed. Vi anbefaler naturligvis at tænke video ind i din markedsføringsplan, som et værktøj til formidling, da det ofte skaber gode resultater.

Trin 2.2 – Undersøg hvor det skal implementeres

Når du har opnået klarhed omkring hvad du ønsker at gøre og hvordan du ønsker at gøre det, bør du undersøge nærmere, hvor det giver bedst mening at implementere det. Vores anbefaling er, at du benytter sociale medier, da mange af dem har store fordele og muligheder for vækst. De fleste sociale medier er gratis eller har fordelagtige priser og de fleste har funktioner, netop lavet til virksomheder. derudover har sociale medier har også et element af video, og vi ser at det fylder mere og mere. Nogle af dem vi anbefaler er Facebook, Linkedin (primært B2B), instagram, YouTube og for nyligt er platforme some Pinterest og TikTok eksploderet. Forbes mener at det er grundet det engagement, som den korte videoform skaber og den lette tilgængelighed til information.

Video er vejen frem

Derudover er den korte videoform ofte billig, hurtig og let at producere, da mange ikke stiller så høje krav til kvaliteten. Du bør tage til overvejelse om at bruge nogle af disse platforme (såfremt det giver mening for dit brand), da de er vokset exponentielt. Ifølge DataReportal har TikTok nået 1,02 millarder voksne brugere og Pinterest har nået 433 millioner brugere. Dette gør at de er gode mulige platforme til at vise sin virksomhed frem på – især med videoproduktion – samtidig undgår du de høje priser i sin markedsføring. Derfor er sociale medier et af de billigste redskaber i din markedsføringsplan. Derudover var 82% af al internettrafik video i 2022 jf. thesocialshepherd.com.

Anskaf dig en hjemmeside

Du bør også tænke på at anskaffe dig en hjemmeside, hvis du ikke har en (Det kan gøres billigt gennem forskellige tjenester, der ikke kræver stor forudgående viden). Hvis du allerede har en, bør du jævnligt opdatere den og lægge relevant indhold ind på den. Dette indebære kontaktoplysninger, fakta om virksomheder og eksempler på dit arbejde. Dette kommer dog an på hvilken type virksomhed du har. Vi anbefaler også her at gøre brug af video, da det effektivt giver information. Video taler både til synet og hørelsen. Og ofte vil folk hellere se en video på 1 min. end at læse en halvlang tekst (ja, og her har vi så lavet en lang tekst selv…)

Trin 3 – implementering af din plan

Efter at du har lavet din plan og har klarhed omkring dine mål, er du klar til at begynde. Du bør arbejde dig opad og starte med de små og lettere opgaver og mål. Vær dog opmærksom på at den første fase er en testfase. Det er her du lærer, hvad der fungerer bedst for dig og din forretning. Efter denne periode kan du vurdere om din markedsføringsplan virker. Både mht. udførsel af planen – Kan du holde dig til den, eller er den for kompliceret og omfattende? Og ligeledes om den virker og får dig tættere på dine mål. Hvis du oplever at den ikke virker, kan du altid justere dine strategier.

Vær tålmodig

Tålmodighed er vigtigt, da du med al sandsynlighed ikke får resultater lige med det samme. Det tager tid at skabe organisk vækst, men det fungerer ofte godt på lang sigt. Hvis du holder ud, bør resultaterne nok komme, selvom det vil tage tid. Det gode ved video på sociale medier er, at de giver mange brugbare data, så du kan så hvilke videoer det virker, når du skal producere nyt. Ved at gør brug af dataen, får du også mulighed for at holde priserne nede på din markedsføring i fremtiden.

Alt hvad du bør gøre nu, er bare at komme i gang

Gør op med dig selv, om det er den rigtige beslutning for din virksomhed. Det kan være tidskrævende. For nogle virksomheder kan det bedre betale sig at overlade det til andre at udføre markedsføringsplanen. Nogle gange er tiden bedre givet ud ved at få hjælp fra eksterne virksomheder, der er specialiseret inden for dette område. Det er dyrere, men ofte får du resultater hurtigere og i større omfang, og du sparer tid. Det vil dog altid være brugbart at prøve krafter med det, så du får en basisviden inden for området, og får en ide om hvad der virker, så du ikke skal lade andre teste det af for dig. På den måde har også du bedre forudsætning for at holde priserne nede for videoproduktion, hvis du en dag vil gøre brug af en ekstern virksomhed. MW Film står selvfølgelig altid klar til at hjælpe dig inden for dit budget.

Hvem er MW Film

Vi er en lille virksomhed på Fyn med stor passion for at producere videoer til virksomheder.

Vi elsker at hjælpe andre med at visualisere deres historier og brand. Vores mål er at kunne levere den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi laver videoproduktion på Fyn og resten af landet. 

Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dit projekt.

Mandag – Fredag kl. 9.00 – 17.00

professionel dronevideo produktion - boost dit virksomheds salg

    Har du brug for et tilbud på videoproduktion?

    Udfyld formularen her og du vil blive kontaktet af os hurtigst muligt.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *